• Oversigt
  • Om Perlefilm
    • Kontakt
    • Holdet bag Perlefilm
    • Samarbejdspartnere
    • Privacy & GDPR
    • Pressemeddelelser
    • Fra medierne
  • Drømmelandet
  • Perlefilm Værkstedet
  • Happy Breaks
  • Podcast
    • Podcast
    • Prøv lige at lyt med her
    • Jagten På Skolens Væsen
    • Sov nu godt
  • Blog
Perlefilm

Animationsfilm og podcast til store og små

  • Oversigt
  • Om Perlefilm
    • Kontakt
    • Holdet bag Perlefilm
    • Samarbejdspartnere
    • Privacy & GDPR
    • Pressemeddelelser
    • Fra medierne
  • Drømmelandet
  • Perlefilm Værkstedet
  • Happy Breaks
  • Podcast
    • Podcast
    • Prøv lige at lyt med her
    • Jagten På Skolens Væsen
    • Sov nu godt
  • Blog

Podcast: Schmoozy! How do you Jew?

– En samtale om identitet og det at være ung jøde i Danmark i dag

Du finder Schmoozy på alle platforme med podcasts

Podcasten Schmoozy er samtale mellem to unge piger, hvor den ene er jøde. I podcasten dykker de ned i jødisk kultur og ung identitet.

 I podcastserien Schmoozy! How do you Jew? inviterer to unge kvinder – Karoline og Sara – os med ind i et nysgerrigt og personligt univers, hvor spørgsmålene er ægte, og svarene ikke altid findes på forhånd.

Sara er jøde. Karoline er nysgerrig. Sammen undersøger de, hvad det egentlig vil sige at være jøde i Danmark i dag. De taler om mad, musik, tro, fordomme, familiesange, bat mitzvah og Davidstjerner – og om at navigere i en tid, hvor antisemitisme og misforståelser stadig findes.

🎙️ Podcasten, som er støttet af Kulturministeriet, bygger bro mellem humor og alvor, historie og nutid – og inviterer unge (og voksne) til at tænke med. Den egner sig særligt godt til elever i overbygningen, gymnasiet og ungdomsuddannelserne.

Lyt her

Hvorfor denne podcast?

Mange lærere oplever, at emner som antisemitisme, Israel/Palæstina og minoritetsidentitet er svære at undervise i. Podcasten tilbyder et trygt og åbent samtalerum, hvor unge selv sætter ord på deres oplevelser – og inviterer andre med uden at pege fingre.

Det er ikke jøders opgave at forklare Mellemøstkonflikten – men det er vigtigt at lytte til, hvordan den påvirker dem. Podcasten giver stemme til de unge jødiske perspektiver i Danmark – på deres egne præmisser.


Lærervejledning: Sådan kan podcasten bruges i undervisningen

1. Identitet og kulturarv
Brug episode 1–3 til at arbejde med begreber som identitet, fællesskab og minoriteters kultur i Danmark. Lad eleverne lave deres egen "kulturbiografi" med afsæt i spørgsmål som: Hvad er mit kærlighedssprog? Hvad tror jeg på? Hvilke traditioner bærer jeg videre?

2. Antisemitisme og symboler i dag
Med udgangspunkt i episode 4 kan I drøfte, hvordan jødiske symboler som Davidsstjernen opfattes i offentligheden – og hvordan fordomme og stereotyper opstår. Lad eleverne analysere karikaturer, memes og udtalelser med fokus på grænser og kontekst.

© Perlefilm 2024