Perlefilm

View Original

Når mor eller far har et misbrug

1 ud af 10 børn vokser op med forældre med alkoholproblemer

109000 børn vokser op i hjem, hvor enten mor eller far har et alkoholmisbrug. Det viser helt nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

Børn, som vokser op i familier med alkoholproblemer, har ofte svært ved at tale om deres oplevelser og følelser. Derfor er det vigtigt at give dem en stemme og mulighed for at udtrykke sig. Sammen med behandlingscentrene under Projekt BRUS har vi udviklet fire animationsfilm om rusmiddelproblemer i hjemmet og som kan bruges i og uden for familierne. Filmene er skabt i samarbejde med børn, som har haft problematikken helt tæt på livet, og de belyser børnenes tanker og følelser i deres egne ord og billeder.

Mangel på italesættelse både i og uden for familien kan forstærke oplevelsen af at stå alene. Rusmiddelproblemer bliver ofte anset som et privat frem for et fælles anliggende, og den forståelse er medvirkende til, at fx alkoholvaner er en sjælden gæst i vores hverdags konversationer. Børn og unge har brug for viden og for at tale om det at være pårørende til en mor, far eller anden omsorgsperson der drikker. De fire film kan være med til at bygge bro mellem forældre, skole og barn.

Misbrugsproblemer i børnefamilier kan medføre alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer for alle familiemedlemmer, herunder børnene. Problemerne kan påvirke børnene både under opvæksten og senere i livet og kan øge risikoen for, at de selv udvikler alkoholproblemer. Jo tidligere en familie får hjælp til at løse problemet, des større er mulighederne for at undgå eller mindske skaderne og sikre børnenes trivsel og sund udvikling.

Mangel på samtale kan forstærke følelsen af at stå alene

Mangel på italesættelse både i og uden for familien kan forstærke oplevelsen af at stå alene. Rusmiddelproblemer bliver ofte anset som et privat frem for et fælles anliggende, og den forståelse er medvirkende til, at fx alkoholvaner er en sjælden gæst i vores hverdags konversationer. Børn og unge har brug for viden og for at tale om det at være pårørende til en mor, far eller anden omsorgsperson der drikker. Vores fire film kan være med til at bygge bro mellem forældre, skole og barn.

Film kan være brobygger

De fire film skildrer, med børnenes egne stemmer og illustrationer, deres oplevelser og følelser forbundet med opvækst i et hjem med for meget alkohol. Animationsdokumentarerne kommer helt tæt på de svære valg, som nogle af børnene har stået i og skildrer blandt andet dagligdags-problematikker, som søvnmangel, frygt og sorg. Filmene kan være brobygger relationelt, og børnene vil opleve det ufarlige i at tale om, at mor eller far måske drikker for meget.

Støttet af Undervisningsministeriet

Filmene er støttet af Undervisningsministeriet og blevet i samarbejde af Børneringen, Projekt BRUS og Perlefilm.