En digital grafisk historie med lyd, animationer, billeder og collager, som fortæller en lille bid af den store beretning om Danmark og Kina.
Happy Breaks er en ny app som erstatter Yoga Breaks og Mindful Breaks.
Happy Breaks er et helt nyt univers med yoga, Mindfulness, historier og meditationer for børn.
Se mere på www.happybreaks.dk
Perlefilm og BERIN har skabt tre animationer i samarbejde med sårbare børn og unge, der deler deres personlige historier om sorg gennem stop-motion film. Disse film fungerer som et internt pædagogisk redskab, der hjælper med at åbne dialogen om sorg og giver ressourcer og støtte til børnene til at håndtere deres følelser på en sund og konstruktiv måde.
Ny podcast for børn om Knud Rasmussen og Den Store Slæderejse Podcasten er i 8 afsnit og tager dig med på en eventyrlig polarekspedition.
Børn i sårbare positioner har ofte brug for ekstra støtte og opmærksomhed for at trives. Men hvordan kan man bedst give dem en stemme og forståelse for deres situation? En metode er at bruge animationsfilm, der kan fremme børneperspektivet og give et levende indblik i deres dagligdag. Animationsfilm kan være en effektiv måde at fremme børneperspektivet på, fordi de giver mulighed for at visualisere børnenes oplevelser på en konkret og letforståelig måde. Ved at bruge et kreativt og fælles udgangspunkt kan man skabe en fortælling, der både er engagerende og relevant for børnene.
Perlefilm har sammen med LilleYogaHus udviklet en helt ny online uddannelse i børneyoga. Vær med allerede fra i dag. Fleksibel uddannelse med 13 omfattende moduler.
Perlefilm har sammen med børn fra Brahesminde Skolerne og i samarbejde med ældre borgere fra Faaborg-Midtfyn Kommune produceret tre korte animationsfilm om emnet ensomhed.
Børn og ældre har på en række filmworkshops, faciliteret af Perlefilm, haft dialoger om ensomhed. Herefter har de ved hjælp af Perlefilms Filmværksted selv lavet figurer og animationer til deres historier.
Perlefilm har produceret tre animationsfilm for Alzheimerforeningen om Livet med Demens. Projektet blev finansieret af Kulturregion Fyn og skildre Livet med Demens fortalt af demente til deres børnebørn. Børnebørn og demente har været med til at producere.
Perlefilm har med støtte fra Danida og Kulturministeriet været i Peru og sammen med børn fra regnskoven har vi produceret denne fine lille film, som i øjenhøjde bearbejder verdensmålene 13 og 15.
Animationsfilm bygget på sagnet om Havets Moder. En moderne fortolkning af en af de mest populære og kendte myter fra Grønland
Børnemeditationer fra Perlefilm er en serie på 5 animationsfilm, som tager dig med ud på en meditativ rejse.
Det kan være en stor udfordring at få børn til at sidde stille og mærke sig selv. Filmene inviterer via en meget enkel storyline - med meget luft og stemning - til fordybelse uden, at man nødvendigvis er særlig bevidst om det. Og dermed får barnet en gavnlig pause med en ro og som kan ændre stemningen hos det enkelte og i grupper.
Børnemeditation kræver tålmodighed. Vi anbefaler, at du bruger filmene kontinuerligt, så bliver børnene mere fortrolige med øvelserne, og de får nemmere ved at fordybe sig og der opnås en større effekt. Vi anbefaler at opbygge en rutine eller rytme, så man ser en film en eller to gange om ugen og over en længere periode.
De fem film er blevet til med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler 2017.
Prøv li at hør er børnenes egen podcast. En naturfaglig podcast om alt mellem himmel og jord, men som kræver et svar forældre ikke altid har ved hånden. Prøv li at hør er et flipped classroom tilbud til naturfag i grundskolen. Målgruppen er 3-6 klasse. Projektet er støttet af undervisningsministeriets udlodningsmidler i 2017.
Musikalske insekter kryber ind i undervisningen
Et nyt digitalt og undervisningsmateriale, ”Rytmeinsekterne”, er en helt ny og kreativ platform, hvor eleverne i de yngste klasser, får et musikalsk værktøj i børneperspektiv til at lære om insekter på.
Rytmeinsekterne består af fem animationsfilm med musik og sang bygget ind i et kreativt interaktivt og tværfagligt undervisningsmateriale.
Rytmeinsekterne består af et bibliotek med karakterer og rytmisk animerede insekter, baggrunde og rekvisitter, så eleven selv, i en mixerpult, kan skabe sit eget univers, koreografi, og derigennem producere og illustrere en musikalsk insektfortælling til en musikvideo.
Download til Apple
Download til Android
Fire animationsfilm, der er lavet af børn med autisme, er et nytænkende bud på et undervisningsmateriale, som taler direkte til børn i et forståeligt og inddragende billedsprog. Undervisningsfilmene skal skabe dialog og forståelse i forhold til inklusion i folkeskolen.
Børn med autisme har i mange tilfælde et udvidet visuelt kommunikerende billedsprog, som gør dem til rigtig gode historiefortællere. Perlefilm har, sammen med børnene, lavet fire stop-motion-film, som er baseret direkte på barneperspektivet, og ud fra børnenes personlige beskrivelser af et liv med autisme.
Filmene er blevet til i samarbejde med Børneringen, Autismecenter Vestsjælland og er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler.
Se mere på www.autismefilm.dk
I Perlefilm er vi optaget af at arbejde sammen med børnene om at formidle vedkomne børnetemaer.
Vores filmprojekter starter derfor som oftest med en filmworkshop sammen med børnene, hvor den gammeldags animationsform; stop-motion, danner rammen om vores filmprojekter.
Vores filmprojekter har meget forskellige tematikker, og vi har stor erfaring med både de svære og de glade emner - og det sammen med mange forskellige samarbejdspartnere. Typisk arbejder vi, i vores projekter tæt sammen med skoler og børnehaver, kulturskoler, specialskoler/skoletjenester på museer, foreninger eller kommuner.
Det kreative omdrejningspunkt er også centralt i de spiluniverser og applikationer, som vi designer og udvikler til tablets. Mest har vi lavet læringsspil, men også spil for sjov.
Børn er utrolig gode til at fortælle deres historier fordomsfrit i det digitale møde. De bliver ivrige når de møder den sanselighed og kreativitet, som ligger i at gøre deres fortællinger levende.
"Jeg blir altid overrasket over at se hvor fantasifuldt de arbejder og hvor præcist de rammer nye måder at fortælle om - udtrykke deres følelser, tanker og ideer. Det som driver mig er at se og opleve, hvordan børn suger lysten til sig, lysten til at fortælle. Børn er drevet af en naturlig fortællelyst og nysgerrighed. Jeg oplever at børn i arbejdet med animationsfilmen skaber helt nye og mange gange overraskende historier, forståelser og billeder på de temaer de arbejder med. Det er altid inspirerende for mig at hjælpe børnene med af få deres historie til at fungere og formidle de små filmværker videre så de bliver tilgængelige for deres klassekammarater, forældre og bedsteforældre. Det betyder meget for børnene, jeg oplever stadig børn der stolt viser film frem som de har lavet for mange år siden i børnehaven eller skolen." Rikke Hallund
Nyt og unikt undervisningsmateriale i lyd og billeder til fagene dansk og historie.
Et radiodrama tager eleven med på en fiktiv tidsrejse gennem alle tiders skolegang og animerede dokumentarfilm fortæller om, hvordan det var i virkeligheden.
Jagten På Skolens Væsen består desuden af fire dokumentarfilm om skolens historie. De fire film er animationsfilm med interviews og fakta om 200 års skolegang i Danmark
Projektet er blevet til i samarbejde med lærer og historiefortæller Dorte Abrahamsen, Michael Ziegler og er støttet af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.
Download vores omfattende undervisningsmateriale her.
Mundtligt og skriftligt dansk er tæt på at være to forskellige sprog. Og for mange udlændinge volder især det skriftlige dansk store problemer. Selv for udlændinge, der klarer sig godt og er tæt på flydende dansk i tale, kan det være svært at skelne ord som ”vil” og ”ved,” ”hvor” og ”hvad”, når sproget skal læses eller skrives.
Mange, der i danskuddannelsesforløbet er nået helt op på modul 4 og 5, forveksler ”derfor” og ”fordi,” og mange andre ”småord” der på dansk kan være svære at skelne selv for udlændinge, der befinder sig på de sidste moduler i danskuddannelsessystemet.
For at imødekomme disse udlændinges behov for egentlige træningsredskaber har vi udviklet en mobil app der indeholdende fem ordspil til dansktræning for voksne udlændinge. Appen vil i løbet af 2016 kunne downloades gratis fra AppStore til iPhones og fra Google Play til Android Smartphones.
Dansk På Mobilen bliver udarbejdet i samarbejde med Malin Kristina Westerlund, Sense Communication og AppMonk
I alt 8 animerede kortfilm lavet i samarbejde med børn om det at være skilsmissebarn. Filmene er baseret på børnenes egne oplevelser og følelser ved en skilsmisse. Børnene tager hul på det svære, det sårbare, det positive og det sjove.
Skilsmissefilm 1-4 er beregnet til brug i indskoling og SFO og skal bruges til at åbne for dialogen barn til voksen og barn til barn. Filmene er lavet sammen med Krudtuglen på Vesterbro.
Skilsmissefilm 5-8 er beregnet til brug i skolerne på mellemtrinnet og i klub.
Filmene er produceret af Perlefilm med børn fra Børneringens institutioner Luis P og Krudtuglen og er blevet ti i samarbejde med Børneringen, psykolog Inge Schoug Larsen og med støtte af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.
Download vores undervisningsmateriale lige her.
Læs mere om filmene her.
Prisbelønnet tv-serie om den flyvende elefant Mira, og hendes allerbedste veninde i hele verden den lille hest Marie. De to venner kommer ud for en masse små eventyr, og selvom de nogle gange bliver uvenner, ender det altid med, at de bliver bedste venner igen.
Tv-serien var Rikke Hallunds debut som animationfilmssinstruktør og serien har kørt i flere år på DR. Serien er desuden solgt udlandet.
I denne film fortæller børn om de stadier af sorg, som de har været igennem, som følge af at miste.
Børnene har været en del af filmprocessen og filmen er blevet til på baggrund af børnetegninger, som de igennem årenes løb har tegnet i forbindelse med deres terapi hos Børn, Unge og Sorg. Børnene har lavet deres selvportrætter og har derefter animeret dem.
Filmen er produceret af Perlefilm i samarbejde med Børn, Unge & Sorg, og blevet til sammen med børn, som har mistet en forælder og som været tilknyttet Børn, Unge og Sorg.
Her kan du se filmen om Kaassassuk - den forældreløse. Filmen er lavet af børn og produceret af Perlefilm.