Vores egen Rikke Hallund, har netop modtaget den livslange hædersydelse fra Statens Kunstfond. Rikke er blot en ud af tre kunstnere som modtager den store anerkendelse. Læs mere her: https://www.kunst.dk/kunstfonden-uddeler-livslang-haeder-til-kunstnere
I begrundelsen lyder det fra Statens Kunstfond: ”Rikke Hallund har sit helt eget visuelle sprog og tager gerne svære emner op som sorg, skilsmisse, klima og forældre, der drikker. Hun skaber helstøbte værker fortalt i børnehøjde. Med stort mod fortæller Rikke Hallund om tabubelagte emner på en poetisk måde, der altid har børnenes stemmer i fokus.
Rikke Hallund har skrevet en lang række kortfilm og serier – bl.a. ’Alverdens Børnesange’ skabt sammen med børnehavebørn samt biograffilmen til de allermindste ’Otto og Sut’, der handler om den hjertelige relation mellem en baby og en sut.”
Læs hele begrundelsen her: https://www.kunst.dk/om-os/tildeling-af-haedersydelser/modtagere-af-haedersydelser/rikke-hallund
Rikke Hallund siger selv om hæderslegatet: ”Det er en fantastisk anerkendelse og støtte og det gør en kæmpe forskel. Jeg har altid været glad for at kunne bidrage med mit filmvirke til de mindste og formidle sårbare børneperspektiver. De kan være så flygtige og svære at indfange. Især i en tid hvor vi allesammen har så travlt. Men de er magiske. Jeg har altid følt det som et stort privilegie at arbejde med netop det.”
Rikke stiftede i 2010 Perlefilm. Rikke er uddannet animationsinstruktør fra Den Danske Filmskole, 2002 og er instruktør, manuskriptforfatter, konceptmager og underviser i Perlefilm. Rikke debuterede fra Filmskolen med en prisbelønnet animeret tv-serie, Mira & Marie, for børn til DR, og har siden været dedikeret børnekulturarbejde.
Rikke er desuden stifter og leder af Filmskolen for børn i Halsnæs kommune gennem 10 år, og har blandt andet herigennem udviklet Perlefilms metode gennem arbejdet med at lede, undervise og instruerer workshops og undervisningsforløb.
Rikke arbejder med børnekultur i bred forstand, fra film og tv til kreative apps til apps med fokus på krop og sjæl i Happy Breaks.
Rikke har blandt andet instrueret og produceret tv-serien; ”Alverdens børnesange” til DR, lavet sammen med børnehavebørn. Fungerede som instruktør og manuskriptforfatter på biograffilmen ”Otto og sut”. Desuden instrueret og redigeret 2 grønlandske kortfilm, med udgangspunkt i grønlandske sagn og myter og senest også i Peru, en fortælling om regnskoven. Udover disse film, har Rikke også instrueret og produceret en række kortfilm, lavet sammen med børn om skilsmisse, som blev vist på Buster Filmfestival samt film om autisme, sorg og alkoholproblemer til blandt andet Undervisningsministeriet.
Bøger: Manuskriptforfatter til historien om Otto i børnebogen Carsten og Gittes bedste historier, har Rikke modtaget Orlaprisen år 2010 og børnesange-teksten til ”Natten kalder”, blev nomineret til at medvirke i Kodas årlige spil dansk konkurrences børne-cd år 2011.
Rikke fik i 2020 tildelt Statens Kunstråds arbejdslegat.
Rikke er bestyrelsesmedlem i Gjethuset, Halsnæs kulturhus og stifter af Florafabula.