VORES BØRNEMEDITATIONER ER NU INTEGRERET I VORES NYE UNIVERS TIL BØRN:
Børnemeditationer er en eventyrlig serie på fem korte animationsfilm, som tager barnet med ud på en guidet meditativ rejse.
Det kan være en stor udfordring at få børn til at sidde stille og mærke sig selv. Børnemeditationer inviterer til fordybelse som giver barnet en gavnlig og rolig pause, som kan ændre stemningen hos det enkelte barn såvel som i klassen.
Animationsfilmene er blevet til med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler 2017.
Denne meditationsfilm handler om forbindelsen til moder jord og om jordforbindelse. Filmen inviterer barnet til at mærke de kvaliteter, som er jordens og som giver grounding - altså en god jordforbindelse. Rød Jord er en rejse ud i regnskoven, og et møde med de dyr og det oprindelige, som bor her.
Orange Diamant fokuserer på maven og på de kvaliteter, som handler om barnets egen unikke og magiske kreativitet. Orange Diamant er en rejse til dette magiske sted.
Filmen Gul Sol har sit fokus på solar pleksus og på de kvaliteter, som relaterer sig til dette energicenter. Her kan vi mærke solens kraft og glade energi.
I meditationsfilmen Grønt Hjerte skal barnet mærke sit hjerte og mærke de kvaliteter, som relaterer sig til hjertet; som at føle kærlighed, selvkærlighed og empati. Grønt Hjerte er en rejse ud i den frodige fredfyldte og grønne natur, hvor man møder disse kvaliteter.
Denne meditationsfilm fokuserer på halsen og på de kvaliteter, som relaterer sig til at udtrykke sig og til at lytte. Havets Blå er en rejse til havets dyb, hvor man møder forskellige havdyr og den største af dem alle, den syngende hval.
Udgivet i 2019 © Perlefilm med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler i 2017.